Klik her for at læse mere om Aloe Barbadensis Miller - Egenskaber og Indholdstoffer




FLP benytter ikke dyreforsøg, og er ligeledes medlem af Direkte Salgs Foreningen



FLP's Aloe Vera er godkendt af The Islamic Society



FLP's Aloe Vera er Kosher certificeret



FLP's Aloe Vera er selvfølgelig certificeret af International Aloe Science Council

avplante.gif (6294 bytes)

Mange tror at det er en kaktus eller en Agave, men i virkeligheden hører Aloe til liljefamilien og findes i mere end 300 forskellige sorter, der vokser i Afrika, Amerika, Asien, Australien, Mexico og i Sydeuropa, da den foretrækker det varme og tørre klima.

Aloe er en rosetplante med stive lancetformede blade, som er tykke og kødfulde og de fleste arter har torne på bladkanten. Planterne kan blive mellem 15cm og 7 meter høje og bladenes farver varierer i nuancer fra lysegrå til lys blågrøn. Blomsterne er rørformede og sidder på høje stilke i langskaftede klaser.

Det er ikke nogen stor familie, Aloe arten - men den regnes også med i plantegruppen xerofiler på grund af deres evne til at lukke sine sår helt. Xerofiler har et specielt overfladelag, som umiddelbart dækker alle skader, så planten ikke mister noget af sin dyrebare væske, der er nødvendig for at kunne overleve lange tørkeperioder. Såret heles med en fantastisk hast, og planten begynder at vokse i en anden retning. Det er nok Aloens hurtighelende effekt der har fået mennesker i oldtiden til at drage den konklusion, at hvis det fungerede på planten - så burde det også fungere på mennesker.

Der findes som sagt mange Aloe Arter, men den i dag mest brugte art Aloe Barbadensis også kaldet Aloe Vera (ægte aloe). Netop denne art har særligt gode egenskaber. Den har da også fået mange øgenavne såsom 'mirakelplanten', 'brandplanten', 'medicinplanten', 'førstehjælpsplanten', 'den naturlige helbreder' o.s.v. Der findes også andre Aloe arter med såkaldt helende evner, blandt andet Aloe arborescens, som i flere århundreder hyppigt blev anvendt i Danmark - hvor den blev kendt under navnet 'Semperfi'.

I dag taler man ikke om Aloe Vera som en medicinplante, da dens egenskaber mere er at sammenligne med god sund kost, end den kan kaldes medicin. Gelen fra Aloe Vera er derimod rigtigt godt at drikke som et kosttilskud, eller at blande med andre ingredienser til forskellige hudpleje og hårplejeprodukter

Der findes ikke nogle giftige aloearter, men aloe er ofte blevet forvekslet med Agave pga. dens udseende. Nogle Agave arter er derimod decideret giftige for mennesker, og det kan derfor få skæbnesvangre konsekvenser når disse forvekslinger indtræffer. Samtidig kan man godt få dårlig mave hvis man indtager hele Aloe Vera bladet. Vi vil derfor anbefale at man - hvis man skal bruge Aloe Vera til mennesker og dyr - holder sig til gelé udvundet af professionelle firmaer, som er godkendt af International Aloe Science Council. (IASC)


Klik her for at komme tilbage

 

AloeCity
Åparken 19
DK-2605 Brøndby

AloeCity er Independent Forever Business Owner